Boeing F/A-18 Super Hornet | |
---|---|
Beskrivelse | |
Type | Kampfly |
Besætning | 1 eller 2 |
Jomfruflyvning | 29. november 1995 |
Udgaver | F/A-18E Super Hornet F/A-18F Super Hornet EA-18G Growler |
Brugere | United States Navy Australien |
Krige | Operation Enduring Freedom Irakkrigen |
Dimensioner | |
Specifikationerne gælder for | F/A-18E |
Længde | 18,31 m |
Spændvidde | 13,62 m |
Højde | 4,88 m |
Vingeareal | 46,45 m² |
Tomvægt | 13.900 kg |
Lasteevne | 8.050 kg |
Maksimal startvægt | 29.937 kg (66.000 lbs) |
Motor | 2× General Electric F414-GE-400 |
Motorydelse | 2× 98 kN (22.000 lbs) med efterbrænder |
Tophastighed | Mach 1,8 |
Ydeevne | |
Rækkevidde | 2.346 km, uden droptanke |
Tophøjde | 15.240 m (50.000 fod) |
Stigeevne | 254 m/sek |
Boeing F/A-18E/F Super Hornet ((engelsk): overhveps) er et amerikansk 4,5. generations jetkampfly, der findes i to versioner: F/A-18E med et enkelt sæde og F/A-18F med to sæder.[1]
Super Hornet fløj første gang i 1995 og blev sat i produktion i 1997 efter at Boeing overtog McDonnell Douglas i juli samme år. Flyet har afløst Grumman F-14 Tomcat som den amerikanske flådes luftoverlegenhedsjager. Det kan benyttes fra land såvel som fra hangarskibe[1] og på dets første togt i 2002 blev det for første gang anvendt i kamp.[2]
Super Hornet anvendes også af det australske luftvåben (RAAF),[2] der har bestilt 24 tosædede fly til at erstatte F-111. Boeing deltog med Super Hornet i konkurrencen om at levere nye kampfly til Flyvevåbnet, som startede i 2008 [3] Super Hornet blev ikke valgt.